Hvem er jeg?

Her kan du lære mig lidt at kende:

Jeg vil meget gerne fortælle dig lidt om, hvorfor og hvordan jeg startede med at få interesse for healing.

Havde man sagt til mig for nogle år siden, at jeg ville prøve at starte op som healer, havde jeg slået mig på låret af grin. Healing… Jeg anede ikke engang, hvad det var.

Hokus-pokus – tænkte jeg!

Men rigtig mange uoverskuelige ting herhjemme i privaten gjorde, at jeg lige pludselig selv lå i hænderne på en dygtig healer. Ja, det gjorde vi faktisk alle sammen i husstanden. Og det overskud, den glæde, den positivitet at kunne slippe alle tanker for en stund. Den ro, at komme ned i kroppen og mærke sig selv igen, den fornyede energi sammen med alt det andet, som healing kunne give, gjorde mig enormt nysgerrig på det. Da jeg fik at vide, at jeg jo faktisk selv kunne lære at heale, gik jagten i gang i dette spændende univers.

Jeg har taget en del kurser indenfor healing, og sætter en ære i at dygtiggøre mig, når det er muligt.

Jeg er gift med Thomas, og sammen har vi 3 dejlige drenge. Og så glæder jeg mig helt vildt til at møde dig og hjælpe dig på rette vej – uanset hvilke udfordringer du står med, og overfor.

De kærligste hilsner fra Sandra